Tag-arkiv: Andre om WP

Tak til dem, der mødte op

Gårsdagens fremragende meetup gik over al forventning. Ikke nok med, at over 40 mennesker havde tilmeldt sig – langt størstedelen troppede rent faktisk op. Og det på trods af det ganske vederstyggelige tidspunkt.

Der skal derfor lyde en kæmpestor tak til alle dem, der kom. Det viste, at der rent faktisk er basis for et egentligt WordPress community, som vi selvfølgelig håber på, vil samle sig om WordPress DK. Desuden skal der lyde et ualmindeligt stort tak til Jubii, som både stod for nogle meget flotte rammer for arrangementet, og trakterede os dagen igennem. Meget imponerende. Tak, Jubii! Tak, Mads!

Følgende kommer til at ske inden for en overskuelig fremtid som følge af gårsdagens succes (tak, rare mennesker!):

  1. Der bliver snart afholdt meetup i Ã…rhus. Med næsten dundrende sikkerhed på Jounalisthøjskolen. Det meste er vist ved at være på plads, så vi skal vist bare have fundet en dato. Lars (som meget praktisk bor i Ã…rhus) og jeg snakker sammen om det snarest muligt og kommer derefter med info her på siden. Lad os håbe at vi ligeledes kan lokke en anden prominent Ã…rhus-WordPresser, Thomas Silkjær, med igen. De to herrer var en meget stor grund til, at gårsdagens arrangement blev SÃ… godt.
  2. Der bliver afholdt meetup igen i København. Tanken er at afholde et meetup umiddelbart efter hver stor opdatering, dvs. ca. hver tredje måned. Jeg synes at en søndag virkede fint til formålet, for det gav os lidt bedre tid end en hverdagsaften ville gøre. Sceancen varede ca. seks timer! Næste meetup kan derfor forventes at finde sted søndag den 29. april eller søndag den 6. maj, da WordPress 2.2 forventes udgivet den 23. april. Nogle efterlyste bare en lillebittetiny struktur eller et mindre oplæg. Struktur og planlægning af den slags er mod mine ønsker, men et kort oplæg kunne være superfedt. Jeg tænker umiddelbart på, at vi kunne få en til at fortælle lidt om pingbacks og trackbacks. Eventuelt også et meget kort oplæg om tagging, da det forhåbentlig bliver en del af WordPresskernen i version 2.2.
  3. Så snart jeg får tid, får jeg oversat og uploadet bbPress på dansk til download for masserne. Desuden installerer jeg det her på siden, så vi har et sted at samles og dele vores viden. Et løfte jeg i øvrigt har underholdt med offentligt siden den 26. maj 2005. Det holder jeg stadig fast i 🙂

De, der slet ikke kan få nok, (eller ikke var der) kan se billeder på 23 og på Flickr og læse om arrangementet hos eksempelvis Lisa Risager, Mardahl, Eksponering, Podblog, Undertegnede, Mark, OrdPress, Maltesen og Webmercial.

Igen: Tusind tak, allesammen!

BlogTjek 07

Hjælp os på WordPress DK, hjælp danske bloggere i det hele taget. Hvis du gider bruge 1-2 minutter på at svare på et uansvarligt lille spørgeskema, vil vi blive meget glade. BlogTjek 07 er en undersøgelse af, hvem der læser blogs. Jeg har selv haft en på det nærmeste usynlig lille finger med i spillet, men det er jo også noget.

Og ja, det tager faktisk ikke mere end 2 minutter. Det passer.

Svar på spørgeskemaet nu!

Dagens hæder

Dagens hæder til WordPress kom fra et af de mest magtfulde web 2.0-steder, TechCrunch. TechCrunch er en af de mest læste blogs i verden, og sørme om ikke manden bag, Michael Arrington, bruger WordPress til det.

I dag offentliggjorde han sin liste over web 2.0-virksomheder, han ikke kunne leve uden. Og ja, du gættede rigtigt, WordPress var blandt de 15 virksomheder, han ikke kunne leve uden. Og det eneste blogværktøj, selvfølgelig.

Med andre ord: Hvis du vil starte en blog, kan du lige så godt blive her på stedet, og downloade verdens bedste system med det samme. Du får det helt gratis og på dansk.

WordPress kåret som mest nyttige blogværktøj

Den engelske avis The Guardian har igen kåret de 100 mest nyttige websider. I kategorien “Blogs: writing” vinder WordPress ganske overlegent, hvis man skal følge den medfølgende tekst. Og hvorfor dog ikke gøre det?

Husk, at hvis du er dansker, du gerne vil blogge, men ikke gider have dit eget domæne, så har du blandt andet muligheden for at få en gratis WordPress-blog på blogbar. WordPress.com er vistnok stadig kun tilgængelig på engelsk.

Tillykke til WordPress!

(tak til FruMik)