Tag-arkiv: 2.6

The Matrix-påskeæg i WordPress 2.6

Hvis du lige har et par minutter til overs og har mod på lidt halvnørdet spas, så tjek dette påskeæg/easter egg i WordPress 2.6, som Donncha har skrevet om.

  1. Redigér et indlæg
  2. Scroll ned til “Indlægsrevisioner”
  3. Klik på den seneste revision
  4. På den næste side markerer du checkboxen ud for den samme revision
  5. Klik “Sammenlign revisioner”
  6. Du er fanget i The Matrix

Hvis du ikke kan få det til at lykkes, er her en video, der demonstrerer og illustrerer:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=gkF4WLSkz-U[/youtube]

WordPress 2.6 udkommet på engelsk

WordPress 2.6 er udkommet på engelsk – en måned før planlagt. Den danske version er selvfølgelig på vej, men indtil den er klar, bør du lige se videoen, der fortæller om de største ændringer denne gang. For mig er de to vigtigste ændringer optimeret hastighed og wiki-lignende versionering, men se videoen og indse, at WordPress endnu engang overgår alle andre produkter på markedet.

Hvornår du kan forvente den danske version? Det er jo nu engang svært at sige, men inden længe.

Hvad det vil sige? Forhåbentlig senere i dag.

UPDATE: Det bliver ikke i dag, men med ret stor sikkerhed i morgen.