Så blev det tid til første sikkerhedsopdatering af 3.8-grenen. Der er ingen ændringer i sproget.
De fleste installationer er sikkert blevet opdateret automatisk. Og det er jo bare lækkert og praktisk for de fleste. Af samme grund føler jeg ofte, at der er lidt unødvendigt med den officielle “danske” udgave af disse “små” udgivelser. Ikke at jeg vil stoppe med at lave dem, men jeg ser da frem til, at disse sikkerhedsopdateringer med tiden falder uden for den almindelige udgivelsescyklus og bare sker lidt i baggrunden.
Af samme grund vil jeg benytte lejligheden til at sige, at når der ikke er ændringer i sproget, så er en opdatering med den engelske version ligeså god som den danske. WordPress er skruet sådan sammen, at der er en kernekode og på denne hægtes så et evt. sprog på efterfølgende. Og sproget gemmer sig i nogle få filer i mappen wp-content/languages og hives ind oven på WordPress. Så bortset fra de filer er en dansk og en engelsk WordPress fuldstændig ens.
Så når der kommer en sikkerhedsopdatering uden sproglige ændringer, så kan du roligt opdatere. Desværre giver WordPress selv en besked om, at der er en risiko ved det, men denne risiko er ikke anderledes end andre risici ved opdatering i det hele taget. Fordelene ved at få lappet sikkerhedshullerne er i hvert fald meget større.
Husk backup
Som altid så skal du tage nogle fornuftige forholdregler inden du opdaterer. Siden det skal gøres hver gang, har vi skruet denne lille guide sammen:
http://wp-danmark.dk/backup-af-wordpress/
God fornøjelse med WordPress 3.8.1 på dansk.