WordCamp Danmark 2014

farve3-denmark-2014-squareÅrets WordCamp tager så småt form. Datoen er jo allerede fastlagt. Så har vi oprettet en Facebook-gruppe, hvor vi diskuterer alt det praktiske med oplægsholdere, frivillige, program, sponsorer osv. Facebook har mange fordele, hvoraf den væsentligste er: Det er der folk er. Så alle ser løbende opslag, ændringer mv. Til gengæld drukner informationerne tit i lange tråde og for mange tråde.

Derfor har Kåre, Lisa, Annette, Karen og jeg sat os sammen og lavet lidt opsamling på det hele. Indtil videre er vi nået frem til følgende.

Officielle websted
2014.denmark.wordcamp.org
Webmaster: Lisa

Lokalitet
One.com på Kalvebod Brygge.

Antal deltagere
150 personer

Billetpris
150,- kr.
Billetter vil blive sat til salg ultimo slutningen af marts. Ingen early bird billetter eller lign. og alle skal købe billet. Det er udfra tanken om, at når det koster noget, så forpligter det også.

Sponsorer
Alle sponsorer behandles ens i forhold til eksponering og PR. Udfra betragtningen at små sponseringer er lige så vigtige som store. Alle sponsorer bliver nævnt på hjemmesiden, bliver takket på WordCamp, får logo på pausedias.

T-shirts
Vi vil have t-shirts med officielt logo og to slags. En farve til frivillige (/wp-admin/ på ryggen) og en til deltagerne (#wpdk på ryggen).

To spor
WORD
WordPress-bruger/non-teknisk – koordineres af Kåre

PRESS
WordPress-udvikling/teknisk – koordineres af Lisa

Happiness Bar
Hos wordpress.org kaldes supporten Happiness-teamet og der er gerne en Happiness bar til en WordCamp, så det vil vi også have. Der kan engagerede frivillige hjælpe med stort som småt i forhold til WordPress, og der vil oplægsholderne være at finde efter deres oplæg.

Logo
Joen Asmussen har designet et megaflot WordCamp Denmark logo.

Trykt program
Vi trykker programmet og planen er at hægte det på en lanyard. Evt. skal det også fungere som navneskilt.

Hashtag
#wpdk
Valgt fordi det jo handler om WordPress i Danmark og variationer med wc giver dårlige associationer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *