Det er godtnok et stykke tid siden, at den udkom, men for en god ordens skyld laver vi, som vanligt, en kort gennemgang om version 4.4 “Clifford”.
Udgivelsen er navngivet efter jazztrompetisten Clifford Brown og nøgleordene for denne version er: indlejring, responsive billeder hele vejen og, for udviklerne, REST API.
Indlejring og responsive billeder
Kort fortalt kan du nu indlejre endnu mere i dine indlæg. F.eks. indlæg fra andre WordPress-sider. Responsivt design, der jo betyder, at din side ser godt ud på alle typer enheder (pc, tablet, telefon), virker nu også på alle billeder, der ligeledes tilpasser sig.
Nyt standardtema
Traditionen tro, så slutter året med et nyt standtema. Vi er nået til Twenty Sixteen (2016). Det beskrives som et moderne bud på et klassisk blogdesign. Du kan jo prøve det af.
Hvis du vil vide mere om denne udgivelse, så har Torben Heikel Vinther hos Webfronten skrevet en glimrende gennemgang af denne udgivelse.
TIlbage er at sige. Husk backup. Og i øvrigt er der allerede en sikkerhedsopdatering til version 4.4.