Forfatterarkiv: René Clausen Nielsen

Om René Clausen Nielsen

Startede med at oversætte WordPress til dansk i 2004 og har siden startet wordpress.dk. Blogger også om nørdede ting på sin egen blog på shevy.dk. Personlige ting foregår på The Wizards of Moz. Følg ham også på Twitter som shevy.

Kongen er død. Længe leve kongen!

Det måtte jo komme. Jeg dropper tovholdertjansen for WordPress i Danmark. Ikke kun fordi jeg bor i Mozambique – det ville dybest set ikke være noget større problem – men mest af alt fordi jeg i flere år ikke har haft mulighed for at bruge den tid på det, jeg gerne ville og som det ekstremt levende community i Danmark fortjener. Især meetups og forumet har givet WordPress en prominent placering i Danmark, men jeg må også indrømme, at begge dele har nogle år på bagen, og at begge dele har levet højt på alle andres store indsatser. Nu er Brian Brandt og Mark Thomas Gazel ved at arrangere WordCamp, og det ser jeg som en opportun lejlighed til at give guide-paraplyen videre.

Den klart største bidragyder i forumet er selv samme Mark Thomas Gazel, som oven i købet har været med fra sådan ca. starten. Og han har uden tvivl ydet en langt større indsats gennem årene end jeg ville kunne gøre på 20 år her på WordPress.dk. Heldigvis for WordPress og heldigvis for alle bloginteresserede i Danmark har han sagt ja til at overtage tovholdertjansen.

Mark er som sagt i øjeblikket ved at arrangere WordCamp Denmark og får hermed også fornøjelsen af resten af WordPress DK-porteføljen, som består af da.wordpress.dk, wordpress.dk og vores Twitterprofil. Disse tre kommunikationskanaler dækker over oversættelserne af WordPress (Web, iPhone, Android, Blackberry), bbPress og BuddyPress, supportforumet, oversigt over danske temaer og plugins samt dansk dokumentation. Han skal desuden også stå for at arrangere meetups og kommende WordCamps. Med andre ord skal han ganske givet have noget hjælp.

Og her kommer vi til dig, kære WordPress.dk-læser. Du skal nu overveje, om ikke du skulle give en hånd med. Mark kan måske selv overskue det hele, men hvis han pludselig efterspørger hjælp, kunne det være fedt, hvis dem, der har lysten til at hjælpe, allerede har overvejet, hvad man ville kunne hjælpe med. Du har listen ovenfor – hvor kan du hjælpe?

Det har hele tiden været min forhåbning, at alt, hvad der er relevant i dansk kontekst om WordPress ville blive samlet et sted. Jeg har lavet WordPress.dk for at hjælpe alle de danskere, der ikke kan manøvrere rundt på engelsksprogede sites og jeg synes, at de fortjener al den hjælp, de kan få, på ét sted. Der er efterhånden kommet en del andre rigtig gode danske sites om WordPress, og det er selvfølgelig en kæmpestor gevinst for alle. Dog håber jeg blot, at ejerne af disse sites vil blive ved med at hjælpe flittigt i vores supportforum, for det er nogle af de dygtigste wordpressere der er her i landet. Tak for indsatsen folkens. Bliv ved med at hjælpe danskerene, open source-verdenen og i særdeleshed WordPress!

Jeg selv vil selvfølgelig stadig være at finde blandt WordPress’ største fans og forhåbentlig stadig skrive nogle få indlæg nu og da både her på bloggen og i forumet. Men åbenlyst kun under den forudsætning, at Mark giver mig lov til at beholde rettighederne til den slags 🙂

Happy blogging!

PS.: Undskyld jeg kalder mig selv “Kongen” i titlen. Det var mere for at få lov til at kalde Mark det. Marky Mark Snizzle-Gazel, King of WordPress DK. BOOM. 🙂

Godt nyt fra Automattic

Folkene bag wordpress.com, Automattic, har lige ansat to meget gode mennesker. To personer, der nu på fuld tid kan hjælpe med at udvikle til WordPress.

Ian Stewart

Ian Stewart er manden bag temaet Kirby, som bliver det nye standardtema med næste udgave af WordPress (Kubrick burde have været skiftet ud for et par år siden). Men ikke nok med det. Han er også manden bag et af de bedste tema-frameworks derude. Det hedder Thematic og alle hans child-themes er nu gratis at hente. Og ikke nok med det. Hans blog, Themeshaper, bliver det nye hjem for et hold af temaudviklere hos Automattic. Det er suverænt gode nyheder, for det er lige nøjagtig temaer, der i nogle år har været den manglende ting fra WordPress’ side. Jeg ser det her som endnu et skridt imod at blive et af de bedste CMS’er i verden, hvor der ikke blot er fokus på blogging, men også klassiske websites (fx Magazine Themes) og sociale netværk (BuddyPress Themes).

Viper007Bond (Alex)

Viper007Bond er også blevet fastansat hos Automattic. Viper007Bond står bag Vipers Video Quicktags, hvoraf den væsentligste del nu er blevet en del af core. Så det er ham, I kan takke for, at I bare kan sætte en YouTube-url ind i et blogindlæg og vupti, så er videoen embeddet. Han har også lavet WordPress Admin Bar, YOURLS og mange flere rigtig gode plugins. Væsentligst af alt betyder det derfor, at vi kan regne med, at hans seje plugins bliver ved med at leve. Og at fokus igen bliver øget på ting rundt om core. Jeg har været lidt bange for, at hans plugin-skills skulle forsvinde fra communitiet, lige som Lester Chan/GaMerZ. Det sker efter alt at dømme ikke nu.

Lad os oversætte i flok!

Nu krammer WordPress endelig, at vi sammen oversætter WordPress. Selvfølgelig med deres eget software, GlotPress. Jeg vil selv stadig stå for godkendelse og mainstreaming af oversættelserne, men der er absolut intet til hinder for, at lige nøjagtig DU giver en hånd. Lige nu er det kun WordPress trunk, der er klar på translate.wordpress.org, men inden længe vil også bbPress og BuddyPress være klar til at blive oversat på selv samme sted.

Hvad du kan gøre for at hjælpe lige nu (ja, lige nu!):

Jeg vil forsøge at huske at skrive et indlæg her, når der mangles hjælp til bbPress og BuddyPress. Men indtil da: God blogsystemsoversættelsesglæde!

Domænerod

Jeg skal have hjælp af jer, de danske wordpressere, igen. Vi har aldrig selv haft kontrol over domænet, wordpress.dk, som ejes af Per Søderlind. Han har dog været så venlig at udlåne det til os i snart 5 år. Det har ikke været uden problemer, men vi bør stadig være meget taknemmelige. Tanken var dengang at lave et fællesnordisk samlingssted for WordPressere. Sådan gik det ikke i første omgang, og jeg anser det derfor som ret naturligt, at vi snart selv overtager domænet. Enten mig, eller en af de meget aktive forumfolk. Det er såmænd ikke væsentligt. Det skal blot være en, der er en del af det danske WordPress-community. Synes jeg.

Nu har Per Søderlind ikke betalt for domænet. Jeg kontaktede ham igen for et par dage siden, men har (som det har været tilfældet det sidste års tid) ikke fået svar. Frank har været så snarrådig og fået dk-hostmaster til at åbne for adgangen til siden igen. Men jeg har talt med dem, og de siger, at det ikke bliver ved med at være åbent, hvis det ikke bliver betalt. Vi har derfor tre muligheder:

  1. Vi kan betale for domæne og bøde og sørge for at sitet forbliver åbent. Per Søderlind vil blive ved med at eje det, men går måske en dag med til at overdrage det til os (den hurtige og sikre løsning).
  2. Vi kan igen og igen minde Per Søderlind om betale. Per Søderlind vil blive ved med at eje det, men går måske en dag med til at overdrage det til os (mellemløsningen, som kan gå begge veje).
  3. Vi kan håbe på, at Per Søderlind ikke betaler. Vi kan derfor overtage domænet om knap tre måneder. Sitet vil være nede i et par måneder i mellemtiden (den langsigtede løsning).

Hvad skal vi gøre?

WordPress til Android

Så kom der også en WordPress-app til Android. Den er på ingen måde lige så veludviklet som app’en til iPhone, men det er dejligt at se, at der nu endelig er en officiel WordPress-app. Hvis du besøger WordPress.dk fra din Android-telefon, kan du hente WordPress-app’en på Android Market direkte herfra.

Jeg er især vild med kommentar-notifikationerne, som ikke fandtes i min hidtidige yndlings-blogging-app til Android, wpToGo (WordPress-app’en er rent faktisk en nyere udgave af wpToGo). App’en virker på selvinstallerede WordPress-verioner fra 2.7 og nyere og til alle WordPress.com-blogs.

Sprogafstemninger

Med den seneste version af WordPress blev der introduceret billedredigering. Da jeg skulle oversætte det, kom jeg i tvivl om, hvad der giver bedst mening for flest muligt (dvs. ikke nødvendigvis hvad det hedder i Paint eller whatever). Derfor tager vi herunder en hurtig spørgerunde. Og nu da vi er i gang, kan vi lige så godt lige tage en gammel traver med i legen 🙂

Hvis DU skulle bestemme og hvis det var det, DU synes giver mest mening, hvad skulle tingene så hedde?

Billeder fra meetup

Frank sendte mig efter meetupet en række billeder, så lad os fejre den nylige udgivelse af 2.8.3 med lidt stemningsbilleder. Og selvfølgelig tusind tak for endnu et brandgodt meetup. Især tak til Tore, som holdt et fabelagtig godt oplæg om Sandbox (hvor han blandt andet benyttede Coda, Firebug og Web Developer).

WordPress DK Meetup 2.8

Lad os nappe et meetup igen. Yeah! Søndag den 12. juli kl. 11:00 mødes ALLE, der kunne have en potentiel interesse i blogging med WordPress. Det er som altid gratis. Det er som altid for ALLE. Det bliver som altid brandhyggeligt. Meget lader til at Tore Vesterby og Morten Frederiksen kommer og underholder om at lave temaer. Jeg forestiller mig, at det bliver med Sandbox, men forhåbentlig også en kommentar om child themes og andet godt fra temabunken.

Nogen der har et sted i København med trådløst netværk, vi kan bruge?

Det skal du gøre, kære læser:

  • Markere i kalenderen, at du skal til WordPress DK Meetup den 12. juli kl. 11-17 (eller på et tidspunkt der imellem)
  • Udbrede budskabet
  • Indikere, at du regner med at komme på Upcoming
  • Udbrede budskabet
  • Bage kage
  • Udbrede budskabet

UPDATE: Det bliver igen i lokalerne hos Advice A/S og Advice Digital:

Advice Digital
Vester Voldgade 2, 2
1552 København V
(kort)

Oplæg fra DrupalCamp

Her er vores oplæg fra DrupalCamp. WordPress-besætningen blev endnu stærkere end jeg havde turdet håbe på, så det var en stor fornøjelse at få lov til at være en af de to, som rent faktisk skulle præsentere alle de kloge ord fra Lisa Risager, Morten Høybye Frederiksen og min præsentationspartner, Jesper Laugesen.

Præsentationen kan man se her:

På DrupalCamp lavede jeg en live-installation af WordPress, men havde inden da lavet et hurtigt screencast for at være sikker på at have noget at vise, hvis der var dårlig internetforbindelse. Videoen, som også nævnes på slide 14, kan ses herunder. Den er lang (23 min. 25 sek.) og på ingen måde gennemtænkt, men som klokken i videoen viser, så blev den lavet i absolut sidste øjeblik 🙂

Læs resten

Oplæg på DrupalCamp Copenhagen

Morten fra DrupalCamp Copenhagen har sprugt mig, om vi ville holde et oplæg om WordPress. Og det vil vi selvfølgelig gerne.

Jeg har selv meldt mig som frivillig (han giver øl), men jeg vil ekstremt gerne have en eller to mere med. Og det er her DU kommer ind i billedet. Er du en snas sej til WordPress? Er du i København i weekenden 22.-24. maj? Har du lyst til at nørde, hygge og battle lidt med en flok med Drupal-coignisseurs? Og kan du klare det på engelsk? Så skal du melde dig til at hjælpe mig med det.

Jeg regner med, at det bedste team vil bestå af to eller tre personer. Men alle der har lyst, skal meget gerne melde sig klar. Så forsøger vi at stille et hold, hvor der er folk, der ved noget om både blogging, WP-udvikling, usability, Open Source og som kan finde ud af at lave en r0cking sej præsentation.

Kommenter nedenfor, hvis du har lyst. Skriv en direkte besked på Twitter til @wordpressdk, hvis du har lyst. Eller send mig en e-mail på rcn@wordpress.dk, hvis du har lyst.

Husk i øvrigt også, at Drupal er helt enormt fantastisk til en masse ting, så tag med på DrupalCamp, selv om du ikke holder oplæg. Det bliver cool!

Go!