Wordcamp 2007 er just afsluttet i San Francisco. Det var en stor succes, hvor mange WordPress-brugere og alle hovedkrafterne bag WordPress, fik hilst på hinanden og udvekslet meninger og erfaringer om vores allesammens WordPress. Derudover var der en masse foredrag om forskellige aspekter af bloggingfænomenet, usability,  hardware/software performance og meget mere. Hvis du vil vide mere, så er nemmeste at ose lidt rundt på Wordcamp siden. Den er lidt uoverskuelig, men den er jo også en gryderet af indlæg fra de forskellige deltagere.
Det interessante for for os, i det danske WordPress community, er diskussionerne om fremtiden for WordPress. Hvilke områder skal der gøres noget ved, og hvad kan gøres bedre. Lorelle har summeret det meget godt op. Det, som springer mest i øjnene, er, at det er lidt det er lidt de samme ting, som også de danske WordPress-brugere savner og kunne tænke sig blev bedre. Jeg har selv bidt mærke i følgende:
- Bedre dokumentation i The WordPress Codex. Der vil komme flere screendumbs, podcasts og videovejledninger. Flere har meldt sig til at give en hånd med. Som i det danske forum, er det meget de samme spørgsmål, der går igen i codex-forummet, hvorfor bedre og overskuelig dokumentation har høj prioritet.
- Bedre og nemmere opgradering indbygget i WordPress og beskeder via Kontrolpanelet ved nye versioner af plugins.
- Tags indbygget i WordPress, men det vidste vi jo godt. Det kommer i version 2.3 til september.
- Og så en ting jeg glædet mig til længe. En velfortjent forskønnelse af administrationen i WordPress. Jeg kan godt lide det, som det er, men efter jeg først fik nys om the shuttle project og så, hvordan administrationen kan komme til at se ud, har jeg glædet mig til at se det implementeret.
Af en eller anden grund bliver billedhåndtering i WordPress ikke nævnt, men det er også systemets smertensbarn. Der er efterhånden nogle fornuftige plugins til billed- og gallerihåndtering, men det er stadig langtfra på “peg og klik”-niveau. Det har dog høj prioritet under forslag til WordPress’ videre udvikling.