Så blev version 3.8 udgivet. Kun halvanden måned efter version 3.7 og på den planlagte dato. Projektleder på denne udgave var jo også Matt Mullenweg selv. Tingene kører i hvert fald, som de skal, må man sige. Version 3.8 er opkaldt efter Charlie Parker og du kan læse mere i udgivelsesnoterne.
Nyt design af administrationen
Først og fremmest er administrationen blevet fornyet. Nye farvesammensætninger, åbne skrifttyper og vektor-ikoner. Kort sagt, så er det lækkert og superresponsivt.
Temaer og widgets
Håndteringen af temaer og widgets er blevet mere elegant og intuitivt.
Nyt standardtema
Som lovet, er der nu et nyt standardtema, og det hedder selvfølgelig Twenty Fourteen, fordi det skal være næste års tema. Det er er et magasintema, og det er vovet og alligevel simpelt. Du får en stor frihed til at designe dit websted, som du ønsker det, med udvalgt indhold præsenteret i enten et gitter eller en skyder.
Skandinaviske tegn
Det har været en ticket om æ, ø og å skal være ae, oe og aa i url’er. Det var nemlig ae, o og a førhen. Men fra nu af vil skandinaviske tegn i url’er gemmes som ae, oe og aa.
Glæd dig til at opleve den smukkeste WordPress indtil videre.
Husk backup
Som altid så skal du tage nogle fornuftige forholdregler inden du opdaterer. Siden det skal gøres hver gang, har vi skruet denne lille guide sammen:
http://wp-danmark.dk/backup-af-wordpress/
God fornøjelse med WordPress 3.8 på dansk.
Jeg synes også det er værd at nævne at æ, ø og å i URL’en nu bliver omskrevet til ae, oe og aa. http://core.trac.wordpress.org/ticket/23907
Ja, det er rigtigt. Jeg blev selv spurgt til det af Andrew Nacin og spurgte så videre og det landede så på ae, oe og aa. Som også var det vi danskere bedst kunne lide. Og jeg ser, at du har engageret dig i det Torben. Tak for det 🙂