Kategoriarkiv: WordCamp

Find alt information om WordCamp Denmark.
Læs praktisk information her og tilmeld dig her.

Så er billetsalget til årets WordCamp åbent!

Du kan nu købe billet til årets WordPress-begivenhed i Danmark. Vi kalder det WordCamp Copenhagen, Denmark 2017.

Som altid er det ret billigt. Foruden to dage med WordPress får du også forplejning i form af morgenmad, frokost og masser af kaffe.

Programmet

Programmet er ved at finde sin endelige form. Lørdag er fyldt godt op. Det er er nogle rigtig spændende emner og som noget nyt er mange af oplægsholderne fundet rundt om i Skandinavien. Det er vi ret stolte af og det bliver ret spændende med så mange friske input.

Fællesskab/community

Søndagen ser i skrivende stund lidt tom ud, men vi regner med at flytte et par gode oplæg dertil også. Hovedsagligt vil vi dog prøve at skabe et rum til workshops og arbejde i og omkring fællesskabet. Også kaldet community. For hvis du kikker ud i verden, så handler WordPress meget om fællesskab. Om at det er bedre at løfte sammen end hver for sig. En fælles indsats for at skabe og udvikle den fantastiske platform, som WordPress er.

Vi har dertil god hjælp af et par erfarne community wranglers – Jenny Wong og Rocio Valdivia. De skal nok sætte noget i gang.

Men det kommer også til at handle om, hvordan fællesskabet kan hjælpe dig. Kort sagt, så bliver søndagen også meget spændende.

Få hapset din billet nu og del, del, del med alle du kender!

WordCamp 2017 – vi søger oplægsholdere

WordCamp Denmark 2017 kommer til at foregå hos Aalborg Universitet i Sydhavnen.

Vi holder årets WordCamp den 27. og 28. maj. Så derfor søger vi nu oplægsholdere.

En WordCamp handler om at lytte til andres visdomsord. Og ingen WordCamp uden inspirerende oplæg. Så derfor laver vi nu dette “Call for Speakers”.

Har du lyst og mulighed for at dele din viden om WordPress, så hold dig ikke tilbage. Det kunne f.eks. handle om følgende:

* En særligt lækker WordPress-løsning
* Sikkerhed
* Best practice om et givent emne
* SEO
* Indhold er konge
* Sådan lavede jeg en webshop
* Tjen penge på din WordPress-side

Eller noget helt tredje. Brug vores WordCamp til at dele din viden med andre og vise hvad du kan lave med WordPress. Klik på linket herunder og send os nogle ord.

Bliv oplægholder

WordCamp Denmark 2016 epilog

IMG_3207

Så fik vi WordCamp Denmark 2016 overstået. Som altid var det en fornøjelse at gennemføre og en endnu større fornøjelse at møde en masse nye mennesker, der også elsker WordPress.

DOKK1 i Aarhus
Vi har talt om det mange gange, og denne gang gjorde vi det. Vi afholdt WordCamp i Jylland. Nærmere betegnet Aarhus. Og for at det ikke skal være løgn i DOKK1, som jo er den sejeste lokalitet overhovedet. Den bliver svær at overgå for vores næste WordCamp og også for de mange andre WordCamps i verden.

Vi var også rigtig glade for at være der, og det fungerede rigtig godt. Der var ikke en finger at sætte på de tekniske muligheder og indretningen. Det var helt i top.IMG_3206
Antallet af deltagere

Til gengæld lå det lidt sløjt med deltagerantallet. Der var ca. 70 deltagere og selvom deltagerantallet ikke skal være det afgørende, så ser vi da gerne, at det ligger noget højere. Men det er ok. Det er fedt, at vi formodentlig fik nogle jyder til at dukke op, som ellers ikke vil komme, og københavnerne fik en tur til Jylland ud af det.
20160529_111135

Live-streaming
Som en ret sej detalje, så havde Kåre sørget for at vi fik live-streamet alle oplæggene. Så du kunne sidde derhjemme og følge med. Måske var det derfor, der var færre deltagere. Spøg til side. Det var virkelig cool. Der er plads til nogle forbedringer, men de handler mest om, at sørge for at få en mikrofon i hånden på publikum, når de stiller et spørgsmål.
IMG_3249

Afterparty
Vi er blevet meget bedre til at få organiseret en tur ud i byen om lørdagen. Denne gang tog vi på et lokalt marked i Aarhus og fik shawarma og specialøl. Ikke dårligt.

Næste WordCamp
Vi er selvfølgelig allerede i gang med at planlægge den næste WordCamp. Det bliver den 27. og 28. maj 2017. Vi ved ikke hvor endnu.
IMG_3208
Skal du med?
Ja, det skal du selvfølgelig. Hvis du har bare det mindste at gøre med WordPress eller tænker på at få det, så er det den bedste og billigste måde, at blive klogere på alle aspekter af det at være tilstede på det store internet. Enten personligt eller for dine kunder. Selvfølgelig vil rygraden i det hele være WordPress, men vi kommer ogs rundt om sociale medier, SEO, skrivning, indhold, sikkerhed, effektivisering af arbejdsprocessor, kunderelationer og muligheder og meget andet. Og så det en fantastisk måde at møde andre personer, der på en eller anden måde bakser med det samme som dig.

Vær med til at skabe næste WordCamp
Uanset om du har været med før eller ej, så kan vi altid bruge nogle, der vil hjælpe med at organisere det. Vi er et lille team på 5-10 personer der planlægger og arrangerer begivenheden. Vi kan altid bruge lige dig og det er altid spændende at få et par friske, uspolerede øjne på tingene. Vi er frivillige, glade amatører, der bare prøver på at gøre den næste WordCamp bedre end den forrige og give deltagerne nogle gode oplevelser.

WordCamp Denmark 2015 epilog

IMG_2466

Netværkssession til WordCamp.

Så er der gået nogle måneder siden WordCamp Denmark 2015. Også denne gang, synes jeg, at vi løftede overliggeren en smule mere med hensyn til lokaliteten. Det var godt hos One.com, men der nu noget street credit ved at holde det på selveste IT-Universitetet. Tak til dem for at lægge lokaler til.

IMG_0323_w625

Det dygtige WordPress-team hos Peytz & Co.

WordPress Award
Vores WordPress Award er også vokset. Den startede som en idé hos Kåre, der bare gerne ville vide, hvad andre gik og syslede med. Og nu er vi oppe på 31 tilmeldte websteder og vaskeægte diplomer, som de heldige vindere kan hænge op hjemme på kontoret. Peyts & Co var de store vindere, og det var fuldt fortjent. De laver nogle seje ting i WordPress og har været primus motor i den Københavnske meetup-gruppe.

IMG_2489

Karin Høeg fortæller.

Video
Som sidste år blev det hele videofilmet. Erfaringen fra denne gang, er, at kameraet skal placeres på den bedste plads. Og så må vi andre indrette os rundt om det. Optagelserne blev dog fine. Videoerne ligger online på wordpress.tv. Tak til Frederik og Markus fra Digital Dawn for at stå for optagelserne. Og for efterredigering ikke at forglemme.

Slides
Nu kan du jo se præsentationerne på videoerne, men hvis du vil se dem for sig selv eller nærstudere dem, så er de lagt ind på siden med oplægsholderne, hvor der er linket til dem.

IMG_2507

En deltager får hjælp af Steffen i Happiness-baren.

Netværkssession
Vi prøvede noget i år, som vi ikke havde prøvet før. En netværkssession. Jeg vil tro, at det faktisk heller ikke har været gjort på andre WordCamps. Det er ikke til at vide, men idéen viste sig i hvert fald at være rigtig god. Det var Annette, der havde skruet det samme og faciliterede det. I al sin enkelhed trak du et spørgsmål og fandt en, som du kunne stille spørgsmålet til. Og så gik snakken ellers. En af de helt gode historier, der kom ud af det var Vals møde med Holger. Del endelig den historie med alle du kender. Den er virkelig livsbekræftende. Det rigtig gode ved sådan en netværksession, er, at det på en god måde tvinger alle til at falde i snak med én eller flere, de ikke kender. Og det er rigtigt givende. Alle taler om “at netværke”, men det er ikke altid lige til. Derfor giver det god mening, at vi simpelthen sætter det på programmet. Så er alle i samme båd så længe det varer. Det er vi sikre på, der kommer noget frugtbart ud af.

Happiness
Happiness-baren er der du kan hen med dine problemer og får hjælp. Det er egentlig også meningen, at oplægsholderne skal gå derhen, når de er færdige med deres oplæg, men det er ikke altid det lige går sådan. Flere var dog henne og få hjælp med ting der drillede. Det er altid hyggeligt at hænge ud i Happiness-baren og det er et godt holdepunkt mellem oplæggene.

Alt for meget kage og vand
Vi havde sørget for 400 flasker vand og var bange for at det ikke var nok. Vi tænkte at de fleste nok kan drikke et par stykker om dagen, så vi rationaliserede det en smule. Og så endte det med, at vi havde for mange tilbage. Det samme galt kagerne til kaffen. Én pr. mand var åbenbart lige i overkanten. På den anden side var mange glade for at fylde lommerne og tage nogle med hjem.

Tak til kaffeholdet
Ingen WordCamp uden kaffe og vi bryggede den selv. Det er også ganske hyggeligt. Særlig tak til Christoffer for hele tiden at sørge for at kanderne var fyldte. Og til alle de andre der hjalp til. Det gode ved selv at brygge kaffen, er at den så kommer til at smage af noget.

Næste WordCamp
Nu er jeg lidt sent ude med denne epilog, så vi har faktisk allerede taget de første skridt til dette års WordCamp. Og jyderne kan godt glæde sig for det bliver i Dokk1 i Århus. Jep, denne gang bliver det københavnerne, der rejser til Jylland. Det tegner lovende. Mere om det i et kommende indlæg.

WordCamp 2015 – vi nærmer os

team-wordcamp

Der planlægges på livet løs. Annette, Patrick, Mark og Linda bag kameraet.

Så er årets WordCamp næsten faldet helt på plads. Der er jo også kun 14 dage til den 3. og 4. oktober. Det er femte gang, vi holder WordCamp i Danmark og det bliver, som altid, rigtig fedt.

Stedet
Vi har været så heldige, at IT-Universitet i København vil stille deres to auditorier til rådighed for os. Det er, med andre ord, nogle rigtig lækre faciliteter, som vi glæder os meget til at bruge.

Programmet er klar
Som altid er det lidt en udfordring at få programmet til både at dække både indhold og teknik og samtidigt (gerne) fortælle noget nyt, som vi ikke har hørt om før. Kåre og Patrick har virkelig lagt sig i selen de sidste uger for at få det hele til at gå op. Men programmet er på plads nu. Denne gang har vi også et nyt tiltag: En netværkssession.

Morgenmad?
Vi har, lige nu, ikke noget morgenmad på programmet. Det er sparet væk, men skulle du have lyst til at sponsere det, så hold dig endelig ikke tilbage.

Drikkevarer
Vi regner med at sætte kander frem med vand. Det vil dog være endnu bedre, hvis vi havde et par hundrede vandflasker. Det er selvfølgelig ikke super miljøvenligt, men til gengæld enormt praktisk. Og de kan jo fyldes igen. Så hvis du ligger inde med nogle, så skriv til os.

Kaffe, kaffe, kaffe
Vi skal drikke absurd meget kaffe over weekenden. Det kan ikke være anderledes. Lige nu mangler vi dog både kaffemaskiner, kaffe, krus, mælk, sukker osv. Noget af det kan vi gå ud og købe, men hvis du har en kaffemaskine, der kan brygge meget på en gang og hurtigt, så send en besked til os.

Frivillige hjælpere
Vi har brug for flere hjælpere. Selvfølgelig kan (og vil) vi bare shang-haj’e nogle på selve dagen, men det vil være rart at have lidt flere navne at trække på i forhold til vores planlægning.

Bare rolig… hvis du melder dig, så lægger vi ikke beslag på dig hele weekenden. Du vil få maks. én opgave dagligt. Det kunne være at lave kaffe, sætte frokost frem eller afrydde efter frokost. Hvis du er hurtig, så får du også en frivillig t-shirt.

Det summerer op, hvor vi er med årets WordCamp. Vi har en ambition om at sælge 50 billetter mere over de næste fjorten dage, så send dette indlæg rundt til så mange som muligt i dit netværk. Og så håber jeg vi ses.

Med venlig hilsen

Team WordCamp

WordCamp 2015 udskudt

wordcamp-udskudtVi var ret tidligt ude med vores planlægning og fik startet godt op. Alligevel så må vi konstatere, at tiden løb fra os og vores planlægning. Kort fortalt blev flere i WordCamp-teamet ramt af travlhed af både arbejdsmæssig og privat karakter.

Det gik op for os, at der var 1½ måned til, og vi havde kun et kvart program og samtidig nogle tekniske udfordringer på lokaliteten. Derudover væltede det ikke ligefrem ind med oplægsholdere. Det kræver mere benarbejde at få dem i hus.

Så, for at gøre en lang historie kort, så udskyder vi dette års WordCamp. Den nye dato er:

3. og 4. oktober 2015

Det skal nok blive godt. Husk at du kan holde øje med planlægningen i vores Facebook-gruppe og på den officielle WordCamp-side.

WordCamp Denmark 2015

wordcampSå er det tid til årets WordCamp. Planlægningen er i fuld gang. Hovedsagligt i vores Facebook-gruppe.

Indtil videre er følgende på plads:

Dato: 23. og 24. maj (pinseweekenden)
Sted: Surftowns lokaler i Parken
Pris: 250,- kr. inkl. mad og kaffe

WordCamp Danmark har dog brug for din hjælp! Weekenden d. 23-24. Maj nærmer sig, og vi mangler stadig et par talere på både det tekniske og ikke så tekniske spor. Er det DIG, eller kender du en der vil fortælle noget om WordPress, hvordan WordPress og billeder spiller sammen, Video eller Podcast med WordPress – ja hvad som helst der har med WordPress at gøre, så tøv ikke med at kommenter herunder eller kontakt os via http://denmark.wordcamp.org/2015/

WordCamp sidste udkald

Om lidt mere end en uge tager vi hul på Danmarks 4. WordCamp.

I skrivende stund er der solgt 112 billetter. Der er 38 tilbage. Så spred budskabet i jeres netværk. Det er altid ærgerligt, når potentielle deltagere ikke hører om det, eller hører om det for sent. Det sker, desværre, hver gang.

Ellers kører det derudaf. Lokalerne hos vores venue-sponsor one.com er ved at blive klar. T-shirts (se ned) er designet og surftown.com har været så flinke at sponsere dem. Og programmet er plads.

Vi glæder os alle til årets store WordPress begivenhed på dansk grund. Her er t-shirts’ne. Jeg kunne kun finde forsider i den rette farve, men I fanger idéen alligevel.

Hvis I vil have en af disse t-shirts med i billetten, så skal I købe billet senest torsdag den 15. maj. Og hvis I melder jer som frivillige, så bliver t-shirten blå.

red-t-shirt-participant

Deltager t-shirt. Forside til højre. Bagside til venstre.

royalblue-t-shirt-admin

Frivillig t-shirt. Forside til højre. Bagside til venstre.

 

WordCamp Danmark 2014

farve3-denmark-2014-squareÅrets WordCamp tager så småt form. Datoen er jo allerede fastlagt. Så har vi oprettet en Facebook-gruppe, hvor vi diskuterer alt det praktiske med oplægsholdere, frivillige, program, sponsorer osv. Facebook har mange fordele, hvoraf den væsentligste er: Det er der folk er. Så alle ser løbende opslag, ændringer mv. Til gengæld drukner informationerne tit i lange tråde og for mange tråde.

Derfor har Kåre, Lisa, Annette, Karen og jeg sat os sammen og lavet lidt opsamling på det hele. Indtil videre er vi nået frem til følgende.

Læs resten