WordPress 2.3.2 på dansk og nyt site

Så er der igen en sikkerhedsopdatering. Nu hedder den nyeste version af WordPress derfor 2.3.2. Det er en af de vigtige, så sørg for at få opdateret hurtigst muligt. Nej, vent. NU!

Vigtigst af alt er der blevet opdaget et hul, som gør det muligt at se kladder, selv om man ikke er logget ind.

Men for at komme til det måske allervigtigste ved dette indlæg: Vi har (langt om længe) fået et søstersite på wordpress.org, hvor jeg vil lægge download-links osv. for eftertiden. Nu har vi ikke bare en side med den officielle oversættelse, men en officiel side. Hvadsigeriså? 🙂

Husk derfor for eftertiden adressen da.wordpress.org. Måske det engang bliver udbygget til at være hjem for vores forum også. Det er endnu ikke helt klart. Jeg ved derfor endnu ikke helt, hvordan fordelingen mellem de to sites skal være. Blandt andet kan jeg ikke helt finde ud af, om jeg skal dobbeltposte på de to blogs eller hvordan det skal klares. Det må tiden vise.

Nåmenaltså. Fik I den? Gå nu til da.wordpress.org og hent WordPress 2.3.2 på dansk. Den er ny. Den er sprød. Og den lukker et hul i dit software. You want it! Der er opdateringsinstruktioner i den nye blog – du finder den allernederst på da.wordpress.org (husk i øvrigt at tilføje den i din feedreader).

WordPress 2.4 R.I.P.

WordPress 2.4 bliver ikke til noget. Der er alt for mange rettelser i administrationsinterfacet (og i kodebasen i det hele taget), til at det kan nås. Det vil først kunne være færdigt i marts. Næste store udgivelse er derfor WordPress 2.5, som er fastlagt til at udkomme den 24. marts.

Vores næste meetup udskydes derfor også til slutningen af marts eller starten af april. Hvis I alle savner hinanden (og mig, selvfølgelig) rigtig meget, kan vi tage en sludder på en café en dag – uden en masse computere og uden al opdateringsnørderiet. Samtidig går vi væk fra at bruge Meetup.com. Lad mig bare være ærlig – jeg gider simpelthen ikke betale for det. Det koster $45 hver tredje måned, hvilket jo vil sige 250 kroner pr. meetup. Hvis WordPress udkommer som planlagt, vel at mærke 😉

Jeg har derfor flyttet gruppen over til Upcoming. Jeg er ked af, at det skaber lidt arbejde for jer alle at skulle tilmelde jer et nyt sted, men sådan blev det!

Smugkig på den nye admin-del i WordPress 2.4

WordPress 2.4 er på trapperne, og allerede nu WordPress-folkene begyndt at inkludere en ny udgave af administrationsdelen i WordPress i de såkaldte “nightlies”, altså midlertidige alfa-udgaver af WordPress (seneste nightly = absolut seneste bleeding edge version af WordPress).

I den anledning skriver Weblog Tools Collection, at en gut har skabt en efterligning af den nye administrationsdel.

Et endnu bedre indblik får man dog i Tubetorials videogennemgang, der gennemgår den nye administration:

Umiddelbart ser det mest ud til at være en style-ændring, en lille ny feature er dog, at der er et lille tal ud for “Comments” i topmenuen, hvor man kan se, hvor mange kommentarer, der ligger til moderering.

Efter hvad jeg umiddelbart har set, er jeg ikke vildt imponeret over det nye design, men det er svært at vurdere, dels ud fra et så kort indtryk og fordi en del kan nå at ændre sig, inden WordPress 2.4 bliver sat endeligt fri.

/larskjensen

Undgå WordPress temafusk

I Seneste udgave af The WordPress Podcast tales der bl.a. om websites, som tilbyder store mængder af temaer til WordPress, ganske gratis. Problemet med mange af disse sites er, at folkene bag i mange tilfælde ikke selv har lavet temaerne. De har tværtimod fjernet de oprindelige credit-links, og indsat diverse malware-links. I podcasten nævnes specifikt blogsthemedotcom (ingen grund til at lave et aktivt link…).

Så når du er på udkig efter temaer til WordPress, bør du holde dig til pålidelige kilder som themes.wordpress.net, og naturligvis WordPress DK. En anden sikker måde at skaffe temaer på, er selvfølgelig at hente dem direkte fra forfatterens blog/websted.

/spiri

Spamfilterfridag

Langt ord. Som du efter al sandsynlighed aldrig har set før. Eller tænkt. Men ikke desto mindre foreslår Jesper Rønn-Jensen, at vi den 15. december holder spamfilterfridag. Det vil sige, at vi slår alle vore spamfiltre fra for at gøre det åbenlyst, hvor irriterende spamkommentarer er. Og for at se, HVOR hjælpsomme Akismet, Spam Karma 2, Bad Behavior osv. egentlig er.

Selv om jeg ikke er i nærheden af Jespers over 500.000 (!!!) spamkommentarer (her på stedet har Akismet fanget knap 7.000 og på min egen blog lidt over 95.000 spamkommentarer), så irriteres jeg stadig grænseløst over dem. Derfor synes jeg faktisk, at det er en irriterende god idé. Og godt irriterende, dog.

Problemet med valg af dato er, at det er dagen efter Store Julefrokostdag, så vi må se, om jeg husker det. Initiativet er fint, og det skal blive spændende at se nogle blogindlæg om, hvor meget tid, der rundt omkring i verden skal bruges på manuel sletning af kommentarer.

Se brugsanvisning i Jespers indlæg.

WordPress 2.3.1 på dansk er klar

Well well. Denne gang tog det ret lang tid at få lavet en opdatering. Det skyldes den simple lille ting, at jeg fik mine to laptops stjålet den 2. oktober. Derefter ventede jeg langt og længe på at få en ny, som så blev stjålet tre dage senere. Derfor har jeg skamløst installeret det nødvendige software på min arbejdscomputer. Undskyld, arbejdsplads.

Men nu er den her. WordPress 2.3.1. Der er, som det er skik for x.x.x-udgivelser, tale om mindre bugs og en enkelt sikkerhedsfejl. Der er dog også blevet plads til en lille ny feature. WordPress understøtter nu tags-funktionen i det (i mine øjne) bedste desktop-blog-værktøj på markedet, Windows Live Writer. Coool!

Hvis du bruger WordPress 2.3:

  1. Hent WordPress 2.3.1 på dansk
  2. Overskriv den gamle version

Så er den prut slået. Hvis du kører noget tidligere:

  1. Lav backup af filer
  2. Lav backup af database
  3. Hent WordPress 2.3.1 på dansk (eller engelsk, selvfølgelig)
  4. Deaktiver alle dine plugins
  5. Skift til standardtema
  6. Overskriv filerne på serveren
  7. Gå til dinblog.dk/wp-admin
  8. Følg instruktionerne
  9. Opdater plugins (og nyd at WP fortæller dig hvilke)
  10. Opdater dit tema

Nyd det.

Plugin: iWPhone Plugin & Tema (dk)

Giv dine besøgende en bedre oplevelse, når de surfer ind på din WordPress baseret Blog/hjemmeside via iPhone eller iPod Touch, – ved at installerer plugin’et, iWPhone WordPress Plugin og Tema fra Content.Robot, som nu også findes i en dansk version, der kan hentes her.
Dette Plugin anvender automatisk et mere iPhone/iPod Touch venligt Tema, når din side besøges med Safari Browseren, via disse 2 nye håndholdte enheder fra Apple.
Læs mere…

WordPress er verdens bedste open source sociale netværks-cms

Det er da nu alligevel ikke så lidt, når man tager nogle af de andre systemer i betragtning. At WordPress er det bedste (open source) blogværktøj, tror jeg ikke, der hersker megen tvivl om, men nu har Packt Publishing kåret WordPress til det bedste open source sociale netværks-cms. Ikke overraskende var Drupal opfølger, men at det skulle være på en delt andenplads sammen med Elgg havde jeg ikke lige forudset. Anede slet ikke, at et var så populært (de er dog heller ikke blandt de fem kandidater til at vinde som det bedste open source cms). De to andre kandidater var i øvrigt LifeType (hed pLog før Amazon håndhævede deres copyright på navnet) og course management systemet Moodle.

En af grundene til, at WordPress vandt, var det meget entusiastiske community. Det er dig. Tillykke.

Heat maps og WordPress

Jeg ved godt, det er supertamt med sådan et simpelt link-til-et-andet-blogindlæg-blogindlæg, men jeg har skrevet et indlæg omkring heat maps (baseret på klik) og WordPress på min og Elmoses legeplads, onlineminds.dk.

Og der er jo ingen grund til at gentage sig, så jeg må spise jer af med et link (-:

Læs her hvordan du kan få et heat map til din WordPress-blog.

// Lars

WordPress DK Meetup 2.3 vel overstået

Af Lars K Jensen

Efter godt og vel syv timer i ilden forlod de sidste WordPressere (mig selv inklusiv) Advices lækre lokaler efter et vellykket WordPress DK meetup.

Folk fik snakket, skræddersyet og ikke mindst opgraderet til den nye WordPress 2.3. Undertegnede løb ind i lidt af et mindre helvede, da jeg skulle opgradere onlineminds.dk til den nye version, så jeg fik ikke talt med så mange mennesker, som jeg gerne ville.

Men som altid var stemningen i top, og der var efter mit vidende ikke nogen, der forlod lokalet grædende eller med alvorligt presserede problemer med deres WordPress-installation.

Så nu kan vi begynde at tælle ned til den næste større WordPress-opdatering, hvor vi skal mødes igen. Ifølge Mr. WordPress DK (René) inkluderer den næste opdatering flere “åbenbare” opdateringer, altså opdateringer, der vedrører brugerfladen mere end den bagvedliggende kode. Det lyder jo godt 🙂

Sagt i forbindelse med vores meetup: