Tag-arkiv: meetup

WordPress DK Meetup 2.8

Lad os nappe et meetup igen. Yeah! Søndag den 12. juli kl. 11:00 mødes ALLE, der kunne have en potentiel interesse i blogging med WordPress. Det er som altid gratis. Det er som altid for ALLE. Det bliver som altid brandhyggeligt. Meget lader til at Tore Vesterby og Morten Frederiksen kommer og underholder om at lave temaer. Jeg forestiller mig, at det bliver med Sandbox, men forhåbentlig også en kommentar om child themes og andet godt fra temabunken.

Nogen der har et sted i København med trådløst netværk, vi kan bruge?

Det skal du gøre, kære læser:

  • Markere i kalenderen, at du skal til WordPress DK Meetup den 12. juli kl. 11-17 (eller på et tidspunkt der imellem)
  • Udbrede budskabet
  • Indikere, at du regner med at komme på Upcoming
  • Udbrede budskabet
  • Bage kage
  • Udbrede budskabet

UPDATE: Det bliver igen i lokalerne hos Advice A/S og Advice Digital:

Advice Digital
Vester Voldgade 2, 2
1552 København V
(kort)

WP 2.7 på dansk er i pipelinen

Ro på bollerne ahoy. WordPress 2.7 er på gaden i den engelske udgave, og Lars K og jeg er i fuld sving med at oversætte. Desværre har vi også det der jobs, så vi er bedre på den lange bane end den korte.

Men bare for lige at melde ud: Vi er i fuld sving, og der går ikke dage, men nok nærmere timer. Måske en del af dem, men lur mig om ikke vi har en dansk udgave af den faktisk rimelig fantastiske WordPress 2.7 senest i morgen.

I mellemtiden kan nogen finde på et sted at være til WordPress DK Meetup 2.7 – og overveje en dato. Anyone?

WordPress DK Meetup 2.5 på søndag

Jeg kan forstå at en del er ved at være en kende utålmodige i forhold til hvornår WordPress 2.5 på dansk udkommer. Selvfølgelig er jeg i fuld gang, men der er sindssygt meget, der skal oversættes denne gang. Desuden kom versionen dumpende på min fødselsdag, hvilket gjorde, at jeg først startede et par dage senere. Ikke desto mindre: Den er på trapperne og at skulle vente en uge med at installere en ny udgivelse er vist ikke det store problem for flertallet. Der er noget utrolig rart ved at lade alle de andre tage sig af begynderfejlene – og god ræson i at vente med at installere til så mange plugins som muligt er opdaterede. Ikke desto mindre vile jeg selvfølgelig helst, at jeg havde haft oversættelsen klar day 1 (som ofte før). Sådan gik det desværre ikke.
Men. Vi har meetup på søndag fra klokken 11:00 (hvilket betyder, at du bare kan droppe forbi senere og gå når du har lyst), så der er jeg jo lissom tvunget til at være færdig. Meetupet finder sted hos Wemind denne gang, så giv dem en lille, men dog anseelig, klapsalve. Tak, Wemind. You surely do.

Partner i og medstifter af Wemind, Jacob Bøtter, har lovet mig at der er kaffe til alle og at han vil holde et lille oplæg af en art. Som altid starter vi meetuppet med oplæg, men fortvivl ikke, hvis du ikke når det. Meetups handler om at mødes og hygge og hjælpe – ikke om at være der hele tiden. Og nu vi taler om kaffe. Hvis nogen skulle tage en fræk kage med, så er vi alle endnu gladere. Karen mindede mig den anden dag om, at det nu er et år siden, vi afholdt vores første meetup ved udgivelsen af WordPress 2.1. Det bør jo fejres med kage. Eller lignende.

En lille forklaring af vores meetups er  på sin plads. De går mest af alt ud på at hygge. At vi derudover er en flok af hjælpsomme individer, der hellere end gerne vil hjælpe dig med at oprette, rette, slette, konvertere, opdatere, installere, pluginne, skinne og alt muligt andet, bør gøre det til et event, du ikke vil gå glip af. Alt i alt drejer det sig med andre ord om kaffe og gratis hjælp til alt, der kan have med blogging at gøre. Ja, gratis. Ja, hygge. Ja, hjælp.

Kom hvis du ikke har en blog.
Kom hvis du har en tudsegammel blog.
Kom hvis du har en ikke-WordPress-blog.
Kom hvis du har en WordPress-blog.

Kom nu bare for faen.

Sted:
Wemind
Vestergade 12A, 3.
1456 København K
(kort)

Tid: Søndag den 6. april fra kl. 11:00

Ring: Når du står ved porten og ikke kan komme ind, kan du ringe til mig på 31 68 80 84.

Tilmelding: Yderst værdsat på vores Upcoming-side, men absolut ikke nødvendig.

Medbring:
Koder til host osv. hvis du har sådan en.
Laptop hvis du har sådan en.
Kage hvis du har sådan en.
Ingenting hvis du har sådan en.

Alt i alt: Vi har ingen forventninger til dig – forvent selv en god dag.

WordPress 2.5 kommer liiige om lidt

Som bekendt sprang udviklerne over version 2.4 og stæsede af sted i kampen for at få en toplækker version 2.5 ud over rampen den 10. marts. Det nåede de så ikke, men udgivelsen er heldigvis kun udsat en uge, så på mandag den 17. marts skulle der være ny engelsk version klar. Hvornår jeg bliver klar med den danske er selvfølgelig et forholdsvis åbent spørgsmål, men deromkring er forhåbentlig ikke helt ved siden af.

Det betyder også, at jeg lægger op til, at vi holder fast i den 6. april til næste meetup. Nogen der har et sted?

WordPress DK Meetup 2.3 vel overstået

Af Lars K Jensen

Efter godt og vel syv timer i ilden forlod de sidste WordPressere (mig selv inklusiv) Advices lækre lokaler efter et vellykket WordPress DK meetup.

Folk fik snakket, skræddersyet og ikke mindst opgraderet til den nye WordPress 2.3. Undertegnede løb ind i lidt af et mindre helvede, da jeg skulle opgradere onlineminds.dk til den nye version, så jeg fik ikke talt med så mange mennesker, som jeg gerne ville.

Men som altid var stemningen i top, og der var efter mit vidende ikke nogen, der forlod lokalet grædende eller med alvorligt presserede problemer med deres WordPress-installation.

Så nu kan vi begynde at tælle ned til den næste større WordPress-opdatering, hvor vi skal mødes igen. Ifølge Mr. WordPress DK (René) inkluderer den næste opdatering flere “åbenbare” opdateringer, altså opdateringer, der vedrører brugerfladen mere end den bagvedliggende kode. Det lyder jo godt 🙂

Sagt i forbindelse med vores meetup:

WordPress DK Meetup 2.3 på søndag

Så er det hele ved at falde i hak. Advice har været så umanerlig venlige at lade os benytte deres kantine. I øjeblikket er der ikke gjort klar til noget netværkssjov, men det er faktisk ikke løgn, når jeg siger, at der klokken 17 kommer en tekniker og installerer netværk kun til os. Det er sgu dedikation! Jeg tager selv en trådløs router med, men det ville være megaherrecool, hvis en anden eller to gjorde det samme, så chancen for at netværket gøres trådløst, øges. Desuden er netværkskabler og switches selvføglelig meget velkomne. Det fylder ikke meget i tasken og giver os et sikkerhedsnet.

Qua min egen arbejdsplads‘ status som søsterselskab og som bosiddende på etagen over, har jeg min daglige gang i selvsamme kantine og kan derfor uden tøven proklamere, at der er en ganske udmærket kaffeautomat til rådighed (mmmm … Wiener Melange) og der er også vand ad libitum. Hvis nogen skal have sodanvand, øl eller fast føde, er der masser af kiosker, caféer, take-aways, restauranter osv. lige rundt om hjørnet.

Mht. oplæg, så har Karen Mardahl vist noget i ærmet. Det kommer så vidt jeg ved til at handle om hendes egen blogkarriere, som har stået stille siden sidste meetup. Det har der været gode grunde til, men jeg tror stadig, at det kan give anledning til en bred snak om, hvordan man kommer på idéer til blogindlæg og selvfølgelig også hvorfor bloggen nogle gange står helt stille. Det bliver spændende!

De af jer, der har angivet jeres deltagelse som måske, må meget gerne angive ny status, hvis I på nuværende tidspunkt ved det. Hvis ikke, kommer I bare, hvis I kommer. Tilmelding foregår som altid på Meetup.com, men alle er meget velkomne uanset om de er tilmeldte eller ikke. Det er bare rart at have en idé om, hvor mange vi bliver.

Vi ses søndag klokken 11:00:

Advice
Jarmers Plads
Vester Voldgade 2, 2.
1552 København V
Kort

Hvis I ikke kan komme ind, kan I bare ringe til mig på 31 68 80 84, så henter jeg jer nede på gaden. Eller whatever. Det er i hvert fald mit nummer 🙂

Vi ses snart!

Lokaler til WordPress Meetup på søndag

Vi mangler stadig lokaler til meetupet på søndag. Eller, det vil sige, at vi sagtens kan finde lokaler, men mangler lokaler med wifi (eller en switch og en røvfuld kabler). Er der virkelig slet ingen, der kan lægge hus og netværk til? Nogen i nørdeverdenen må da have en god forbindelse til eksempelvis ITU?

Hvis vi ikke har fundet lokaler i løbet af i morgen, forhører jeg mig på nogle caféer, men jeg synes stadig, at andre løsninger kunne være langt federe. Vi skal nok finde et sted at være, men tag+wifi uden at forstyrre 50 andre mennesker er stadig førsteprioritet.

WordPress DK Meetup 2.3

Så skal vi til det igen. Med udgivelsen af WordPress 2.3 på mandag, den 24. september, er det igen tid til et meetup. For at nytilkomne skal føle sig dejligt velkomne, vil jeg igen kort fortælle lidt om, hvad et meetup er. De af jer der har været med før, kan scrolle ned til næste overskrift.

Hvad er et meetup?

Et meetup er et møde blandt mennesker, der har lyst til at hyggesnakke lidt om samme emne. I vores tilfælde er det blogging og WordPress, der er omdrejningspunktet. Selv om meetups normalt bare er en sludder over en kop kaffe på en café, så vælger vi at gøre en del mere praksisorienteret. Vi indbyder nemlig ALLE til at tage deresbærbare med, så vi kan hjælpe hinanden med at nørkle med lidt WordPress. Det er er derfor den oplagte mulighed for nytilkommere, hvis de vil have hjælp med at installere en blog på eget domæne, får lidt at vide om, hvordan man bedst bruger sin blog på wordpress.com eller lignende. Samtidig er det oplagt for de mere erfarne at få nogle fif til nye plugins og lignende. Udover selvfølgelig at opleve glæden ved at hjælpe andre i gang med bloggeriet.

Dybest set er et Meetup i WordPress DK-regi lig med en hyggelig dag med kaffe og masser af hjælp, hvis man har brug for det. Og ja, selvfølgelig er det gratis: WordPress er gratis. Hjælpen er gratis. Hyggen er gratis. Og de to foregående gange har kaffen endda også været det!

Praktisk

Igen er det helt op til communitiet, hvor og hvornår det afholdes. Mit forslag til dato kan sagtens laves om, men jeg var igen sidste gang glad for, at det var en søndag, så det lægger jeg op til igen. Desuden er nogle dages test af den nye version god at have, før vi alle skal opdatere. Derfor foreslår jeg, at det bliver søndag den 7. oktober omkring klokken 11:00. Så er der to uger til test af den nye version (og dermed op til to uger til rådighed for mig til at få den oversat).

Da der ikke er forbadet lang tid til, kunne det være MEGET lækkert med nogle forslag til, hvor vi kan holde det. Tag derfor fat i din arbejdsplads og spørg, om de har et lokale, noget kaffe og et bredt stykke internet (gerne wi-fi, tak), vi kan få lov til at låne. Vi giver god karma og venlig omtale til gengæld.

Oplæg

Sidste gang var der ingen der meldte sig til at holde et oplæg, men da musikken først spillede, tog Karin Høgh sagen i egen hånd og hold et rigtig fint oplæg om podcasting. Vi vil meget gerne igen have et oplæg af en eller anden art. Om det er på 7, 27 eller 57 minutter er underordnet. Det er under yderst afslappede forhold og det skal bare handle om blogging af en art. Please?

Tilmelding

Tilmelding foregår igen på vores gruppe på Meetup, så skynd dig at løbe den vej. Hvis du ikke lige får dig tilmeldt inden meetuppet, skal du dog ikke holde dig væk. Alle er velkomne!

Vi skal

  • Finde et tidspunkt (foreløbigt 07/10/07 11:00)
  • Finde et sted
  • Finde en oplægsholder

Byd ind!

WordPress DK Meetup 2.2 på søndag

Så er det på søndag, at vores andet meetup finder sted. Der er ikke blevet arrangeret oplæg af nogen art, så hvis en af deltagerne med kort varsel kan hive et oplæg frem fra godteposen, vil det blive modtaget med kyshånd. Om det varer 5 eller 20 minutter er ligegyldigt, men lidt input er altid godt. Nogle af jer er drevne oplægsholdere, så meld gerne ind. Om det er om WordPress, blogging, podcasting, vlogging, billeddeling, kommunikation eller hvad I end måtte finde på er for så vist ligegyldigt.

Mødet finder denne gang sted hos Socialdemokraterne, som har været så ualmindeligt venlige at tilbyde lokaler. Min gode Kammerat fra back home, vicepræsident i International Union of Socialist Youth, Peter Strauss Jørgensen, lukker dørene op. Og bare rolig, os der ikke er Socialdemokrater, er noget så ganske velkomne.

Hvis du vil hygge dig med andre WordPressere, skal du derfor bare møde op på

Danasvej 7, 3
1910 Frederiksberg C

Vi starter klokken 11:00, men hvis du først kan komme senere, er du meget velkommen til bare at droppe ind. Vi vil blive glade for at se dig.

Socialdemokraternes lokaler er udstyret med både elektricitet og internet, så tag din bærbare et-eller-andet med, så vi kan rode med din blog. Eller oprette en blog til dig. Arrangementet er for ALLE, der på nogen måde kunne have lidt interesse i at snakke WordPress eller snakke med mennesker, der potentiel kunne have interesse i at snakke WordPress. Det, jeg siger, er, at du sagtens kan komme og snakke om alle mulige andre ting. Det forventes ikke, at du underholder om pingbacks’ lyksaligheder eller antallet af spamkommentarer, Akismet har fanget for dig. Vi skal blot hygge og hjælpe hinanden med eventuelle problemer eller forbedringer.

Socialdemokraterne ligger – lidet overraskende – også inde med en kaffemaskine, men hvis du skulle få lyst til noget andet at drikke eller noget at spise, kunne en medbragt sandwich være en idé. Alternativt laver vi bare i samlet flok nørdefinten og bestiller pizza og cola – eller også kan hver enkelt nappe en gåtur væk fra skærmen og købe til sig selv. Det skulle være så sundt. Hvis nogen bager en kage (eller tager købekage med for den sags skyld) giver jeg i øvrigt et varmt bamsekram.

Til sidst vil jeg da lige nævne, at det kunne være meget rart, hvis du har mulighed for at fortælle om du kommer, men det er ikke noget krav. Kom endelig forbi lige meget hvad.