Tag-arkiv: WordPress

2.5 Release Candidate 3 er ude

Som Henrik Buchwald så rigtig skriver i en kommentar så er Release Candidate 3 (RC3) ude.

Der er endnu ingen beskrivelse af ændringerne i RC3, men du kan hente den på følgende adresse:

http://wordpress.org/wordpress-2.5-RC3.zip

Bemærk: Som med de andre release candidates bliver denne ikke oversat til dansk. Løber du ind i problemer, henvises der til vores (og jeres) support-forum.

2.5 Release Candidate 2 er ude

Vi kommer tættere og tættere på en endelig udgivelse af WordPress 2.5. Matt har lavet en lille introduktion til, hvad det er vi venter på.

RC2 er altså nu ude, så test den, hvis du har lyst. Heller ikke RC2 vil blive oversat til dansk, så hvis du vil lege, skal du lege med den engelske version.

2.5 release candidate 1 er ude

I takt med at vi nærmer os udgivelsen af WordPress 2.5 kan Automattic nu præsentere den første release candidate, skriver Weblog Tools Collection.

Matt Mullenweg har skrevet om WordPress 2.5 RC1, men hvis du hellere vil direkte til filen kan du springe over, hvor gærdet er lavest og hente den her.

Som dem, der har testet bleeding edge-udgaven af WordPress muligvis ved, er der store visuelle ændringer i administrationsdelen af WordPress. Det skriver Matt lidt om i teksten, så du bør måske læse den.

Husk: Dette er ikke en endelig version af WordPress, men et skridt på vejen. Så hvis du vil være helt sikker, er det nok en god idé at oprette en test-installation til den, så du ikke mister din kære hjemmeside/blog, hvis noget nu skulle gå galt.

Bemærk også, at RC1 ikke kommer på dansk, hvilket den endelige udgivelse af 2.5 selvfølgelig gør.

Når det er sagt: God fornøjelse 🙂

WordPress 2.5 kommer liiige om lidt

Som bekendt sprang udviklerne over version 2.4 og stæsede af sted i kampen for at få en toplækker version 2.5 ud over rampen den 10. marts. Det nåede de så ikke, men udgivelsen er heldigvis kun udsat en uge, så på mandag den 17. marts skulle der være ny engelsk version klar. Hvornår jeg bliver klar med den danske er selvfølgelig et forholdsvis åbent spørgsmål, men deromkring er forhåbentlig ikke helt ved siden af.

Det betyder også, at jeg lægger op til, at vi holder fast i den 6. april til næste meetup. Nogen der har et sted?

Ingen kontaktformular

Jeg har fjernet kontaktformularen på WordPress.dk. Antallet af supportspørgsmål er simpelthen for højt til at jeg gider beholde den. Selv efter at have skrevet på formularen, at det ikke var til supportspørgsmål, dumper der 3-4 e-mails ind om dagen med spørgsmål, som er besvaret 3.965 gange i forumet. Jeg har desuden givet forumet et nyt navn. Nu hedder det “Supportforum” i menuen, hvilket gerne skulle indikere, at det er stedet, hvor man kan få support – ikke via min private e-mail-adresse, som også ganske ofte bliver brugt.

Og nej, det er ikke fordi, jeg ikke gider hjælpe, men fordi hjælpen meget gerne skulle nå frem til alle interesserede – ikke kun til den person, der måtte mene, at min tid er bedre givet ud en vedkommendes egen tid til en ganske simpel Google-søgning.

Fra dags dato ingen support fra min side via e-mail. Meget gerne hjælp i supportforumet.

Se nyeste udgave af WordPress

Chris Johnston har for nyligt sat en demoblog op, som hver dag overskrives af den nyeste udgave af WordPress – det vil sige den version, der er under udvikling. Vi havde en overgang også sådan en her på stedet, men jeg gad ikke vedligeholde den. Nu behøver jeg ikke tænke over det længere 🙂

De af jer, der ikke kan vente med at se det nye administrationsinterface, har hermed alle muligheder. Efter nogle dage med idioter, der blev ved med at redirecte siden til deres egne, er der vist styr på det hele nu.

Log ind på wp.chrisjohnston.org/wp-admin
Brugernavn: admin
Kodeord: demo

Få mere ud af tags i WordPress

WordPress 2.3 indførte tags som en medfødt funktion, noget som mange havde ventet på. Tidligere havde mange (inklusive mig selv) brugt plugin’et Ultimate Tag Warrior (UTW). Den medfødte tagging-funktion i WordPress er væsentlig simplere end det UTW tilbød, men ændringer i WP 2.3 gjorde, at UTW holdt op med at fungere med denne version. Jeg må indrømme at jeg ikke er klar over, om der er kommet en opdateret version af UTW. Men det spiller faktisk heller ingen rolle, for jeg har fundet et andet nytting plugin, som udvidder den indbyggede tagging-funktion. Det drejer sig om plugin’et Simple Tags, som også har været omtalt i vores forum, men som jeg alligevel mener fortjener en omtale her på bloggen også.

Læs resten

Flere penge til Automattic

GigaOm skriver, at Automattic (folkene, der driver WordPress.com, Akismet, Gravatar, bbPress m.m.) har fået skudt endnu ca. 150 mio. kroner efter sig. Det skulle betyde, at der ikke blot kommer flere penge til udviklingen af WordPress, som vi bruger den, men også til de ovennævnte tjenester. Efter lang tids dvale vil lidt udviklingstid til især Gravatar og bbPress også være på plads:

Matt explains that they are going to roll out newer, hosted services such as BBPress (forums), and will expand their other product offerings, such as Gravatar and the spam-protection service Akismet. The money will be spent to hire more engineers and build out a more robust infrastructure.

Og nu vi taler om Matt. Han har fået ny adresse: ma.tt Der er helt klart stadig blot en lille knægt inde i mangemillionæren. Han skriver også selv om den nye finansieringsrunde.